• Grønland vil have Danmark til at stoppe brugen af test på forældre

    المصدر: BDK Borsnyt / 20 ديسمبر 2024 04:12:32   America/New_York

    Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, har henvendt sig til statsminister Mette Frederiksen (S) og bedt Danmark stoppe brugen af de psykologiske test af forældre - kendt som FKU - der bruges i tvangsfjernelsessager af børn. Også i Grønland. Det skriver DR. - Jeg regner stærkt med, at den danske regering tager sig sammen nu. Det her kan ikke blive ved, siger Egede til DR. Han vil have stoppet brugen af testene øjeblikkeligt og have revurderet alle test, som allerede er blevet foretaget. I et skriftligt svar til Ritzau skriver Statsministeriet: - Statsministeriet oplyser, at statsministeren ser frem til snart at mødes med formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede og diskutere forskellige relevante problemstillinger i rigsfællesskabet. Ifølge Egede egner testene sig ikke til den grønlandske kultur. Testene er ikke tilpasset den grønlandske kultur, har kritikken ifølge DR tidligere lydt fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder. - Vi har prøvet at presse på i flere år, uden at den danske socialminister, der har været der, har taget sagen alvorligt. Det er derfor, at vi går videre, for sagen er nødt til at få en afslutning, siger Egede. I november kom der fokus på testene igen, da et nyfødt barn af en grønlandsk kvinde i Thisted Kommune blev tvangsfjernet. I sidste uge mødtes Egede med socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) om brugen af testene. Uden at det førte til noget. Egede hæfter sig ved, at den danske regering "i mindst et par år" har vidst, at testene bryder menneskerettighederne. Hvis ikke der sættes en stopper for testene, er det ifølge Egede "en alvorlig ridse i lakken på det samarbejde, der er mellem Grønland og Danmark". Både i Esbjerg og Københavns Kommune er testene droppet, skrev DR i november. Mediet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mette Frederiksen til sagen. Sophie Hæstorp Andersen har sendt en skriftlig kommentar til DR, hvori hun skriver, at der ikke bør benyttes "psykologiske test i børnesager, der ikke tager behørigt højde for grønlandske familiers sproglige og kulturelle baggrund". /ritzau/ https://www.berlingske.dk/politik/groenland-vil-have-danmark-til-at-stoppe-brugen-af-test-paa-foraeldre
شارك على،